Næste fest er i 2019
AOF, DOF, FOF, Fora og LOF har igennem de senere år afholdt Aftenskolernes Pris, hvor mange gode folk fra aftenskoleverdenen er blevet hædret for deres indsats.
Vi har besluttet, at vi ikke i 2018 afholder Aftenskolernes Pris, men at arrangementet igen vil løbe af stablen i anden halvdel af 2019. Det skyldes både, at vi har valgt at prioritere vores ressourcer anderledes, og at vi vil give de enkelte aftenskoler bedre tid til at igangsætte projekter, der kan blive til endnu flere kvalificerede indstillinger til Aftenskolernes Pris.
Det er vores håb, at aftenskolerne i Danmark i tiden frem til næste prisfest vil gennemføre mange fremragende og anerkendelsesværdige folkeoplysende projekter og aktiviteter, så vi atter kan modtage nomineringer fra hele landet, der vidner om den vigtige opgave, aftenskolerne bidrager til, når det kommer til læring, viden og dannelse til danskerne. Vi er naturligvis altid interesserede i at høre om de spændende projekter rundt om i landet, og i de fem forbund hjælper vi gerne med presseomtale.