Nomineringer er klar
Juryen har nu vurderet alle de indkomne indstillinger og har nomineret tre kandidater i hver kategori.
Det store arbejde med at gennemgå alle de mange indstillinger er nu afsluttet. Vores uafhængige jury har fundet de tre kandidater i hver kategori, der er nomineret til Aftenskolernes Pris. Juryen har udtalt at, der var mange gode indstillinger at vælge i mellem, og at niveauet af indstillede kandidater generelt var meget flot.
Se alle nomineringerne her
Priserne vil blive uddelt til den store prisfest i Kulturhuset Hermans i Tivoli Friheden fredag den 14. august.
Ekspertjury
Juryen er sammensat af følgende personer, der har hver deres indgangsvinkel til aftenskole og folkeoplysning:
- Erik Kristensen, Områdechef for fritid, Aalborg kommune
- Hans Stavnsager, konsulent, Center for frivilligt Socialt Arbejde
- Malene Thøgersen, analytiker, Videnscenter for Folkeoplysning
Alle priserne (med undtagelse af Aftenskolens ildsjæl) uddeles for aktiviteter, der er foregået i 2014. De må dog godt have løbet over flere år.